Aktiv dødshjælp. Euthanasia. Udarbejdet af: Christina Kruse Axelsen, Pi Emilie Lassen & Rikke Uldal Kirketerp. Terminale patients humour in nursing - PDF Free Download (2022)

1 Aktiv dødshjælp Euthanasia Udarbejdet af: Christina Kruse Axelsen, Pi Emilie Lassen & Rikke Uldal Kirketerp University College Nordjylland Hold: S11S 7. semester, modul 14 Bachelor Terminale patients humour in nursing Vejleder: Diana Schack Thoft Afleveringsdato: Opgaven omfatter tegn inklusiv mellemrum Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af

2 Forord Dette projekt er udarbejdet af tre studerende i forbindelse med afsluttende bachelorprojekt på sygeplejerskeuddannelsen i efteråret 2014 på Professionshøjskolen University College Nordjylland, Aalborg. Tekst skrevet med kursiv er såvel nøglebegreber som titler, hvorimod tekst i kursiv markeret med anførselstegn er citater. I de tilfælde, hvor ingen kilde er nævnt, er der tale om vores egne synspunkter. Vi refererer gennem opgaven til sygeplejersken som hun, hvorimod patienten benævnes som han. Harvard-systemet vil blive anvendt som referencegrundlag for kildehenvisninger samt litteraturliste. Tak til forhenværende lærer Anni Kirketerp for afsluttende korrekturlæsning af projektet! Christina Kruse Axelsen Pi Emilie Lassen Rikke Uldal Kirketerp 2

3 Resumé Baggrund: Selvom aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark, oplever sygeplejersker imidlertid, at de bliver konfronteret med efterspørgslen på aktiv dødshjælp i plejen. For nogle sygeplejersker kan det være en udfordring at vide, hvordan de skal handle, når en patient ønsker hjælp til at dø. Ligeledes kan det være en udfordring for nogle sygeplejersker at finde frem til den bagvedliggende årsag til patientens ønske om at dø. Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan sygeplejersker kan yde omsorg til patienter, som efterspørger aktiv dødshjælp, når dette er ulovligt. Metode: Dette projekt er et litteraturstudie, der udspringer fra en kvalitativ tilgang. Det er baseret på en hermeneutisk metode med inspiration fra Dahlager og Fredslunds analysemetode. Vi har anvendt en artikel og debatbog som empiri, der indeholder henholdsvis patient og sygeplejerskeperspektivet. Det empiriske materiale indeholder sygeplejerskers oplevelser i plejen af patienter, som ønsker aktiv dødshjælp, samt oplevelser hos en patient med kroniske smerter, som længes efter at dø. Konklusion: Sygeplejersken kan mindske nogle patienters ønske om aktiv dødshjælp, hvis hun bruger mere tid sammen med patienten. Dette på trods af den manglende tid. Det er ligeledes vigtigt, at hun er aktivt lyttende for derved at kunne finde den bagvedliggende årsag til dette dødsønske. Selvom aktiv lytning og mere tid sammen med patienten kan bidrage til at mindske eller fjerne nogle patienters ønske om aktiv dødshjælp, er sygeplejersken nødt til at acceptere, at nogle patienters ønske om at dø kan være så stærkt, at det ikke kan fjernes fra patienten, uanset hvad hun gør. Abstract Background: Although euthanasia is illegal in Denmark, nurses still experience, that they are confronted with euthanasia requests in patient care. Some nurses experience difficulties regarding how to act, when a patient asks for help to die. Similarly it is a challenge for some nurses to explore what lies behind the request. The aim: The aim of this project is to explore how nurses can care for patients who ask for euthanasia, when it is illegal. Methods: This project is a literary study with a qualitative approach. It is based on a hermeneutic inspired method, where Dahlager and Fredslund inspire the analytical method. 3

4 An article and a discussion book were collected as empirically materiel, one with a patient perspective and one with a nurse perspective. The empirically material contains nurses experiences when caring for patients who ask for euthanasia and a patient with chronic pain who longs to die. Conclusion: Some patients wish for euthanasia can be reduced if the nurse uses more time with the patient despite of the lack of time. Also it is important that she listens actively to determine what causes the request. Although active listening and more time with the patient can help to reduce or remove some of the requests, the nurse also has to accept that some patients desire to die is so strong that no matter what she does, it won t change anything. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Resumé... 3 Abstract Indledning Problembeskrivelse Redegørelse Afgrænsning Problemformulering Metodologiske overvejelser Projektets opbygning Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri, teori og metode Redegørelse for valg af metode Redegørelse for videnskabsteoretiske overvejelser Litteratursøgning Redegørelse for valg af empiri Redegørelse for analysemetode Problembearbejdelse Analyse Omsorg og svigt Patientkrænkelse Kommunikation med patienten Magtesløshed Sammenfatning Diskussion af analysens resultater Manglende tid Kommunikation Magtesløshed Patientens råb om hjælp Sammenfatning Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag

6 1.0 Indledning Igennem årtier er diskussionen om aktiv dødshjælp med jævne mellemrum dukket op i såvel danske som udenlandske medier, og holdningerne til emnet er mange, stærke og modstridende. Det er en kompliceret og følsom debat, der indtil videre har medført vidt forskellige resultater i forskellige lande. Eksempelvis er aktiv dødshjælp lovligt, på visse betingelser, i blandt andet Holland, Belgien og Schweiz, hvor det i andre lande, herunder Danmark, sidestilles med mord (Lings 2014, s. 1-3). Som kommende sygeplejerske kan det være svært at finde ståsted i debatten. Igennem vores uddannelse lærer vi at yde forskellige former for aktiv livshjælp. Vi lærer at holde os fagligt opdateret inden for lægevidenskabens kontinuerlige udvikling og vi kan, med slet skjult stolthed, snart beskrive os selv som værende en del af Danmarks sundhedssektor, med alle de helbredende, plejende og lindrende muligheder den indeholder. Måske er netop dette medvirkende til, at vi finder det så svært at tage stilling til debatten om aktiv dødshjælp? Måske er første skridt på vejen, at vi skal erkende, at der findes mennesker i Danmark, som lever uden at have et liv? Og at de, som følge deraf, ikke længere føler, at vi som sygeplejersker kan hjælpe dem. Det er vores intention, via denne opgave, at øge vores viden om aktiv dødshjælp. Dette for bedre at kunne yde den rette omsorg, såfremt vi i praksis møder patienter, der er nået til et punkt, hvor situationen for dem synes fuldstændig ubærlig og uløselig, og som resultat deraf ønsker aktiv dødshjælp. 2.0 Problembeskrivelse Begrebet eutanasi kan medføre associationer til nazisternes T4 aktionsprogram, hvor mennesker blev frarøvet livet under dække af medlidenhedsdrab (Undervisningsministeriet). Heri ligger vores begrundelse for, at vi i den efterfølgende redegørelse primært anvender begrebet aktiv dødshjælp frem for det internationale begreb eutanasi. 2.1 Redegørelse At vi alle skal dø, er ingen nyhed. Døden har forfulgt mennesket i al den tid, vi har eksisteret og vi frygter den alle på vores egen måde. Frygten får os til at tage afstand til alt det, der kan minde os om vores egen dødelighed (Yalom 2008, s. 9-17). 6

7 Ifølge professor i sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen har samfundet imidlertid de sidste 50 år gennemgået en udvikling, der har medført, at det er blevet nemmere at opretholde denne afstandstagen til døden. Vi sender vores syge og terminale pårørende på hospitaler eller hospice og behøver derfor ikke at forholde os til situationer, hvor folk kunne ligge og være døde ved siden af en i hjemmet (Bonnesen, Skjelborg & Thersholt 2011, s. 17). Delvist grundet denne afstandstagen til døden og delvist grundet princippet om at bevare menneskeliv vil et menneske, der får en uhelbredelig diagnose, eksempelvis cancer, som udgangspunkt blive tilbudt livsforlængende behandling (Det Etiske Råd 2002, s. 9). Det er i forbindelse med ovenstående en oplagt hypotese, at vores frygt for døden kan have medført, at kvantiteten af vejrtrækningen vægtes højere end kvaliteten af vejrtrækningen. Udledt af ovenstående kunne et postulat være, at livskvantitet vægtes højere end livskvalitet, og at vores grænser derfor overskrides, når andre, i den verserende samfundsdebat om aktiv dødshjælp og/eller assisteret selvmord, træder ud af samfundets kassetænkning med modsatte holdninger. Vi lytter, når vores medmennesker fortæller, at de ikke ønsker at leve mere, men vi forstår det måske ikke helt. For er hele konceptet bag livet ikke, at vi som udgangspunkt skal være her, til vi dør en naturlig død? I takt med mediernes stigende grad af udsendelser om uhelbredeligt syge, der ytrer ønske om aktiv dødshjælp, opstår der imidlertid langsomt en større åbenhed, og på nuværende tidspunkt befinder danskerne sig således midt imellem at fortrænge døden og at lukke den ind og de begynder at tage stilling (Bonnesen, Skjelborg & Thersholt 2011, s. 18). Vi begynder at forstå dem, der ønsker en afslutning på livet. Ifølge en undersøgelse lavet af Palliativt Videnscenter er op mod 71 % af den danske befolkning nu for aktiv dødshjælp til mennesker, der ønsker det, fordi de lever med en livstruende sygdom (PAVI 2013, s. 12). Det er imidlertid ikke tilladt, ifølge straffelovens kap , at udføre aktiv dødshjælp i Danmark (Justitsministeriet 2014, kap.25). Det giver stof til eftertanke, at der er så stor divergens imellem det, loven foreskriver og det, befolkningen ønsker. 7

8 I Danmark foregår lovgivningsprocessen i Folketinget, hvor flere forskellige faser skal gennemgås, før en eventuel lovændring kan finde sted (bilag 1). Fordi debatten, om hvorvidt aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark eller ej, er af stor etisk karakter, vil folketinget endvidere rådføre sig hos Det Etiske Råd (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2004, kap. 1). I forbindelse med ovenstående offentliggjorde Det Etiske Råd i 2012 en skriftlig udtalelse om deres syn på en eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Heri kan man læse, hvordan Det Etiske Råd overvejende er imod en legalisering. Det er deres overbevisning, at såfremt den palliative indsats fungerer optimalt, vil der være tale om uhyre få tilfælde, hvor uhelbredeligt syge patienter oplever aktiv dødshjælp som værende den bedste løsning for dem. Det er altså efter deres mening den palliative indsats, der skal optimeres frem for en legalisering af aktiv dødshjælp (Det Etiske Råd 2012, s. 7). På DR1 har vi set dokumentaren Mit lykkelige liv som grøntsag om Birger Bergmann Jeppesen, der, som titlen insinuerer, elsker livet med sin sygdom amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Det er hans overbevisning, at livskvalitet og værdighed ikke hænger sammen med den fysiske krop, men derimod skal findes andetsteds. Aktiv dødshjælp vil derfor ikke komme på tale for ham. Ovenstående står imidlertid i skarp kontrast til de meninger, der tilhører gruppen af mennesker, som efterspørger aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord i Danmark. I TV, aviser og blade kunne vi i månederne op mod årsskiftet 2014 følge Jane Hoffmann, der lige som Birger, led af ALS. Eftersom ALS er en fortløbende neurologisk sygdom, der senere i forløbet rammer respirationsmusklerne, vil den direkte dødsårsag ofte være respirations-insufficiens (Nørgaard 2009, s. 40). Det ønskede Jane ikke at udsætte hverken sig selv eller sine pårørende for, og d. 9. januar 2014 valgte hun derfor at afslutte sit liv på en selvmordsklinik i Schweiz. Vi kan endvidere i bogen Vil du leve, til du dør? skrevet af forhenværende sygeplejerske Hanne Holst Rasmussen følge Susanne, der hver dag kæmper mod invaliderende smerter. Hun beskriver sig selv som en levende død, der hver dag befinder sig i helvedes forgård. 8

9 De seneste 4 år har Susanne tilbragt i sengen, og efter egen mening bliver hun aldrig i stand til at forlade den (Rasmussen & Fink 2014, s. 73). Blot en tur på toilettet føles som at bestige Mount Everest (ibid., s. 15). Hun drømmer nu kun om at få lov til at dø i sit eget hjem omgivet af dem, der betyder mest for hende. At rejse til Schweiz er ikke længere en mulighed (ibid., s. 73). Susanne bruger derfor nu sine sparsomme kræfter på at kæmpe for det, der efter hendes mening, er ethvert menneskes ret. Retten til at vælge at dø i sit eget hjem på en lovlig og næstekærlig måde. Hverken for Jane eller Susanne har det været muligt at få hjælp til at afslutte livet fra deres pårørende. Hos dem begge har emnet, af flere omgange, været diskuteret med deres nærmeste, men tanken skubbes væk, fordi de pårørende efterfølgende risikerer fængselsstraf. Det er ikke ulovligt at begå selvmord i Danmark (Zøllner 2006, s. 12), men at hjælpe en med at udføre det er ifølge Straffelovens 240 strafbart, eftersom det sidestilles med mord. For en person, der ønsker hjælp til at afslutte livet, kan det måske virke paradoksalt, at det kan være strafbart for deres pårørende at medvirke til en handling, der er lovlig. Pårørende til et menneske, der ønsker at få hjælp til at komme herfra, kan føle, at de befinder sig i en psykologisk knibetang. Som loven er nu, skal de vælge imellem at blive mordere eller at torturere (Rasmussen & Fink 2014, s. 94). Tilsvarende kan sygeplejersken, der møder patienter, som efterspørger aktiv dødshjælp og/eller assisteret selvmord, opleve, at hun skal bevæge sig i et grænseland mellem patientens ønske på den ene side og retningslinjer samt lovgivningen på den anden. Som udgangspunkt bør sygeplejersken respektere patientens autonomi, hvilket betyder, at sygeplejersken skal give patienten de redskaber, der er nødvendige, for at han selvstændigt kan træffe et valg baseret på hans egne værdier og behov (Birkler 2003, s. 143). Vi forpligtiger os imidlertid også, via de Sygeplejeetiske Retningslinjer, til ikke at medvirke til eutanasi. I retningslinje 2.1 står der blandt andet, at "Sygeplejersken må ikke medvirke til behandling, der alene har til hensigt at fremskynde en patients død (Sygeplejeetisk Råd 2009, s. 1). 9

10 I perioden , før aktiv dødshjælp blev legalt i landet, blev der udført et interview med belgiske sygeplejersker. Formålet var at undersøge deres oplevelser ift. at udøve sygepleje til patienter, der ønsker hjælp til at dø. Efterfølgende dannede interviewene baggrund for artiklen Involvement of nurses in caring for patients requesting euthanasia in Flanders (Belgium): A qualitative study, hvori man kan læse, hvordan flere sygeplejersker gav udtryk for, at de følte, at de havnede i en intens og moralsk konflikt, når patienterne efterspurgte aktiv dødshjælp. Ligeledes oplevede sygeplejerskerne, at det kunne være en stor udfordring at tolke patientens ønske. De fleste valgte imidlertid at tolke det som et stort råb om hjælp. De sygeplejersker, der gav udtryk for, at de var tilhængere af aktiv dødshjælp, oplevede desuden en følelse af magtesløshed, fordi det ikke var lovligt at efterkomme patientens ønske (Bal et al. 2005, s ). Fælles for sygeplejerskerne, uanset om de er for eller imod aktiv dødshjælp, er imidlertid den tanke, at det definitive i forbindelse med aktiv dødshjælp fordrer, at de forholder sig til patientens ønske frem for blot at ignorere det (ibid., s. 596). I kølvandet på debatten om aktiv dødshjælp følger unægtelig mange etiske og moralske spørgsmål. I særdeleshed ytrer de, der er imod en legalisering, bekymring for, hvorvidt en sådan vil medføre en glidebaneeffekt, hvor aktiv dødshjælp tillige bliver muligt for psykisk syge eller deprimerede, der føler, at livet er blevet for uoverskueligt (Rasmussen & Fink 2014, s. 13). Og i tråd med dette: hvad med børn, såvel neonatale som ældre? Skal forældrene vælge på deres vegne? Hvor skal grænsen være? Ligeledes frygter de, om aktiv dødshjælp i nogle tilfælde vil ønskes efter pres fra de pårørende. 2.2 Afgrænsning Som nævnt ovenfor kan debatten om aktiv dødshjælp blandt andet omhandle mennesker med psykiske lidelser samt børn og unge. For at afgrænse vores opgave har vi imidlertid valgt at lægge fokus på voksne patienter, der grundet uhelbredelige fysiske lidelser selv ønsker aktiv dødshjælp. 2.3 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken yde omsorg til de patienter, der ønsker aktiv dødshjælp, når dette ikke er tilladt i Danmark? 10

11 3.0 Metodologiske overvejelser I de følgende afsnit vil vi beskrive projektets opbygning samt præsentere de metodologiske overvejelser, der danner ramme om opgaven. Ligeledes vil vi forklare den videnskabsteoretiske position, vi anvender. Efterfølgende forklares søgestrategien, og vores valg af empiri begrundes. Slutteligt præsenteres vores analysemetode samt analyseredskabet Projektets opbygning Projektet er bygget op omkring følgende hovedafsnit: indledning, problembeskrivelse, metodologiske overvejelser, problembearbejdelse, konklusion samt afslutningsvis perspektivering. Via problembeskrivelsen fik vi redegjort for relevansen af vores problemstilling. Ligeledes var det gennem redegørelse samt afgrænsning, at vi fandt frem til vores problemformulering. Fremadrettet kan læseren forvente, at vi i afsnittet metodologiske overvejelser gør rede for, hvilke tanker, der ligger bag vores valg af metode, videnskabsteoretiske overvejelser samt empiri. Vi vil endvidere i dette afsnit beskrive vores litteratursøgning. Afslutningsvis redegør vi for valget af vores analysemetode. I problembearbejdelsen sætter vi vores forforståelse i spil ved at gå i dialog med den skabte empiri. Efterfølgende analyserer og fortolker vi vores empiri ved at dele analysen op i fire underafsnit, som vi fandt frem til via vores analyseredskab. Fra vores analyse udsprang fire overordnede emner. Disse valgte vi efterfølgende at anvende for at opnå struktur i vores diskussionsafsnit. Ovenstående ledte os frem til vores konklusionsdel. For at afslutte projektet perspektiverede vi vores resultater til samfundet, ligesom vi kom med forslag til implementering i sygeplejeprofessionen. 3.1 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri, teori og metode Redegørelse for valg af metode Da vi ønsker at undersøge, hvordan sygeplejersken kan yde omsorg til de patienter, der oplever, at det har en betydning for dem, at aktiv dødshjælp ikke er tilladt i Danmark, har vi valgt at anvende en kvalitativ tilgang. Dette, fordi den tager udgangspunkt i informantens subjektive oplevede livsverden, og for at finde svar på vores problemformulering er det nødvendigt, at vi undersøger dels patienternes og dels sygeplejerskernes individuelle tanker samt følelser (Bjerg 2012, s. 55). 11

12 3.1.2 Redegørelse for videnskabsteoretiske overvejelser I tråd med ovenstående vil vores videnskabsteoretiske position have et hermeneutisk udgangspunkt udsprunget fra det humanistiske menneskesyn, hvor man ser mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til den verden, som det er en del af (Birkler 2005, s. 93). I vores analyse af empirien vil vi således anskue mennesket som et unikt individ med egen fri vilje. Hermeneutik udspringer af ordet hermeneuein, der betyder at udlægge, forkynde eller fortolke (ibid., s. 95). I dag anvender man oftest Hans-Georg Gadamers ( ) teori om hermeneutikken. Gadamer var en tysk filosof, der foretog et grundlæggende brud med tidligere tænkning om hermeneutik. Han var nemlig af den overbevisning, at det udforskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskende objekt. Han mente tillige, at subjektets fordomme spiller en aktiv rolle i forståelsen af et fænomen. Ud fra Gadamers teori beskæftiger hermeneutik sig overordnet med læren om forståelse ud fra de tre begreber forforståelse, situation og horisont samt horisontsammensmeltning. Forforståelse er det første begreb man støder på i Gadamers teori. Begrebet henviser til den forståelse, der eksisterer før selve forståelsen i form af vores fordomme, meninger og/eller forventninger. Ifølge Gadamer skal begrebet fordomme imidlertid ikke ses som noget negativt, men derimod som de forventninger og formeninger, der kendetegner den måde, vi er til stede på. Gardamers hermeneutiske pointe er altså, at mennesket altid vil fortolke den verden, vi lever i, fordi vores forforståelse altid er til stede, idet den er en betingelse for overhovedet at kunne forstå. Med alle sine fordomme skaber forforståelsen en samlet horisont (Dahlager & Fredslund 2012, s , 161). Vores forforståelse for begrebet aktiv dødshjælp spiller en central rolle igennem hele denne opgave. Dels har den dannet baggrund for vores redegørelse, og dernæst har den afspejlet sig i vores valg af empiri, da den danner baggrund for vores valgte søgeord. Ovenstående leder os videre til Gadamers andet begreb: situation og horisont. Heri findes begrundelsen for, hvorfor vi forstår, som vi gør. Begrebet situation dækker over aspekter som eksempelvis vores sociale baggrund, køn samt uddannelse og den danner dermed det ståsted, hvorfra vi ser og forstår forskellige fænomener. 12

13 Horisonten beskriver den vidde, vores situation har og kan være såvel bred som snæver afhængig af vores situation samt for-forståelse. Vores situation er altså et resultat af vores forskellige kulturelle opfattelser, herunder implicit vores forforståelse og ud fra disse dannes efterfølgende vores horisont (ibid., s ). Det er vigtigt, at vi i gruppen får italesat vores forforståelse, da vi kommer med hver vores situation. Ligeledes er det vigtigt, at vi genoptager denne italesættelse, da vores horisont udvides i takt med, at vi dykker dybere ned i vores valgte empiri. Dette har vi i praksis gjort ved kontinuerligt at drøfte vores forståelse for de begreber, der går igen i opgaven, herunder eksempelvis aktiv dødshjælp. For virkelig at kunne forstå et andet menneske er det en nødvendighed, at man sætter sig ind i og forstår dennes horisont. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at man skal forlade sin egen horisont. Tværtimod. Fra disse to horisonter udspringer nemlig en ny fælles horisont, hvori man deler en forståelse med et andet menneske. Dermed er Gadamers tredje begreb horisontsammensmeltning dannet (ibid., s ). Vi oplever horisont-sammensmeltning, når vi gentagne gange læser vores empiri. Dette, fordi vi dermed opnår forståelse for de impliceredes situation. Ovenstående danner tilsammen baggrund for den hermeneutiske cirkel, der er et af de centrale nøgleord i hermeneutikken. Her er grundtanken, at forståelse kræver cirkularitet, fordi delene kun kan forstås, hvis helheden tages med, ligesom delene skal være med, for at man kan forstå helheden. Eller med andre ord: Det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår. Et eksempel kunne være vores anvendte empiri. Allerede når vi læser overskriften, har vi en forventning (fordom) om indholdet af artiklen/bogen. Denne fordom bygger på vores forforståelse af de anvendte ord i overskriften. Igennem første kapitel får vi enten be- eller afkræftet vores fordom og der dannes en ny delforståelse. Denne vil få betydning for den eksisterende helhedsforståelse og næste kapitel vil derfor læses ud fra en revideret helhedsforståelse. Andet kapitel giver os igen en ny delforståelse, der vil virke tilbage på helhedsforståelsen osv. osv. (Birkler 2005, s. 98). 13

14 3.2 Litteratursøgning Da vi søger anerkendt og fagspecifik litteratur til et afgrænset emne, har vi anvendt metoden systematisk søgning i søgedatabaserne PubMed og CINAHL. Denne metode gav imidlertid ingen brugbare resultater, og derfor anvendte vi dernæst kædesøgning. Dette gav imidlertid heller ingen brugbare resultater, hvorfor vi slutteligt søgte i fritekst. Vores søgninger er synliggjort ved hjælp af nedenstående skemaer. Som det fremgår opnåede vi flere resultater, der ikke førte til valgte artikler. Dette hænger sammen med, at flere af de fundne artikler ved første øjekast virkede relevant. Ved nærmere gennemlæsning tog de imidlertid afsæt i, at aktiv dødshjælp var lovlig. For at være sammenlignelig med Danmark, er det nødvendigt, at artiklen, vi vælger, tager afsæt i, at aktiv dødshjælp ikke er legaliseret. Med udgangspunkt i vores problemformulering har vi anvendt følgende danske søgeord Aktiv dødshjælp, Sygeplejerske, Patient, Omsorg, Pleje Søgeord oversat til MeSH-termer og Headings på engelsk Euthanasia, Nurses, Patients, Caring (Der findes ikke et relevant MeSH term for omsorg/pleje) Søgedata- MeSH og AND/OR Resulta- Eksklusions- Resulta- Valgte baser Headings ter kriterier ter søgeord PubMed PubMed er en Euthanasia, del af verdens Nurses, største Patients medicinske database AND MEDLINE. for at Full text, Emneområ-det Euthanasia, inkludere years, 32 0 er primært Nurses begge engelsk medicin, men søgeord i også syge- artiklerne 14

15 pleje dækkes. Indeholder ca. 23 millioner artikelhenvisninger (UCN Biblioteket). Cinahl Cinahl er en Euthanasia, sundhedsfag- Nurses, lig database, Patients hvoraf 65 % af AND artiklerne er for at sygepleje- inkludere Full text, faglige. Der er Euthanasia, begge years, 16 0 ca Nurses søgeord i engelsk forskellige artiklerne tidsskrifter, hvoraf ca. 800 er tilgængelige i en fuldtekst Euthanasia, Caring version (UCN Biblioteket). Søgedatabaser Søgning i Resultater Eksklusions- Resultater Valgte fritekst kriterier PubMed Nurses 57 Full text, 26 Nr. 24: involvement 10 years, Involvement of in engelsk nurses in caring euthanasia for patients 15

16 requesting euthanasia in Fladers (Belgium): A qualitative study Cinahl Nurses 1 Full text, 1 0 involvement 10 years, in engelsk euthanasia Den valgte artikel er relevant, fordi den giver en sygeplejefaglig vinkel på delelementer af vores problemformulering, da den har fokus på sygeplejerskers interaktion med de patienter, som ønsker aktiv dødshjælp. Vi valgte endvidere at søge på bibliotek.dk, da vi ønskede at undersøge, hvilket dansk materiale, der er tilgængeligt. Vi har brugt eksklusionskriterier, da vi ønsker at finde materiale, der er så nyt som muligt. Søgedatabase Emneord Resultater Eksklusions- Resultater Valgte (Søgt i kriterier bøger) Bibliotek.dk Bibliotek.dk Eutanasi er en data- Bog, Dansk, base, der 2014 viser, hvad Aktiv Nr. 1: Vil du der findes dødshjælp leve, til du på danske dør? En offentlige debatbog om biblioteker. aktiv dødshjælp 16

17 Det har ikke været muligt at kombinere flere emneord. Vi har forsøgt med omsorg, sygeplejerske samt patient, men uden resultater Redegørelse for valg af empiri Projektet er bygget op omkring et litteraturstudie, hvilket betyder, at den empiri vi arbejder ud fra, er tidligere indsamlet data. Vores fokus er en forskningsartikel samt en debatbog, der kan udvide vores forforståelse ift. områderne i vores problemformulering Involvement of nurses in caring for patients requesting euthanasia in Flanders (Belgium): A qualitative study Artiklen bygger på en kvalitativ interviewundersøgelse, som er udgivet i Den er skrevet af professor, Bernadette Dierckx de Casterlé & Tina De Beer, som arbejder på Centre for Health Services and Nursing Research, Belgien samt professor og teolog Chris Gastmans, der arbejder på Centre for Biomedical Ethics and Law. Den sidste forfatter, Nele De Bal er tilknyttet begge centre. Vi har søgt uddybende viden om deres respektive professions-baggrund, men det har imidlertid ikke været muligt for os at finde frem til disse informationer om samtlige forfattere. Artiklen er relevant for besvarelsen af vores problemformulering, eftersom formålet her er at undersøge sygeplejerskers oplevelser ift. at agere blandt de patienter, der ønsker aktiv dødshjælp. For at vurdere artiklens validitet og reliabilitet, har vi valgt at anvende CASP. Ved hjælp af dette redskab, er vi bl.a. kommet frem til, at denne undersøgelse er valid, fordi man i afsnittet metodologiske overvejelser kan læse, at dataindsamlingen har fundet sted på tre forskellige hospitaler og fordi der er opnået god datamætning, selvom antal deltagere er begrænset. Ligeledes er der lagt vægt på tavshedspligt, hvilket garanterer deltageren anonymitet. Ovenstående er med til at sikre, at de interviewede føler sikkerhed ift. at give udtryk for deres meninger samt holdninger. Der argumenteres for, at denne undersøgelse er relevant, fordi alle sygeplejersker bliver konfronteret med efterspørgslen på aktiv dødshjælp, hvilket også understøttes af undersøgelser fra USA og Australien (Bal et al. 2005, s. 596). Dette er brugbart for os, eftersom sandsynligheden for at danske sygeplejersker oplever efterspørgsel på aktiv dødshjælp, øges jo flere lande, der oplever og dokumenterer dette. 17

18 Da det ikke har været muligt for os at finde relevante artikler om danske patienters og sygeplejerskers holdninger til aktiv dødshjælp, er vi bevidste om og tager højde for eventuelle samfunds habituelle forskelle mm. Vi er tillige bevidste om, at selve interviewene er foretaget i perioden og at der, i perioden fra dengang til nu, er sket stor udvikling inden for sundhedssektoren. På daværende tidspunkt var aktiv dødshjælp imidlertid endnu ikke lovligt i Belgien, og det er derfor muligt for os at lave en parallelisering til de danske sygeplejersker i dag. Ligeledes ligger sundhedssektoren i Belgien tæt op af den, vi kender i Danmark, og det er derfor vores vurdering, at det er forsvarligt at anvende artiklen. Vurdering af artiklens validitet og reliabilitet ved brug af CASP fremgår af bilag Vil du leve, til du dør? Ovenstående er en debatbog om dødshjælp, der er skrevet af sygeplejerske Hanne Holst Rasmussen. Medforfatter er Susanne Fink, der anvender pseudonym af hensyn til sine pårørende. Susanne drømmer om at dø, fordi hendes hverdag er præget af stærke smerter som følge af whiplash samt dystoni. Det er vores begrundelse for valg af denne bog, at den giver et patientperspektiv, som kan medvirke til at besvare vores problemformulering. Dette, fordi den kan hjælpe os med at opnå horisontsammensmeltning med de patienter i Danmark, der oplever, at det har såvel negativ som positiv betydning for dem, at aktiv dødshjælp ikke er lovlig Redegørelse for analysemetode Ved al analyse er der fare for, at man trækker sin egen forforståelse ned over materialet og derfor ikke tager materialets sandhed for pålydende. Paradoksalt nok, kan stringens medføre en følsomhed for materialet. For at forstå mere end det, der umiddelbart træder frem, har vi valgt at benytte os af den hermeneutiske analysemetode til at bearbejde vores empiri, eftersom den kan medvirke til at danne et overblik. Den hermeneutiske analysemetode består af fire trin, der tilsammen medfører en analyse, hvor såvel dekontekstualisering 1 rekontekstualisering 2 styres af problemformuleringen (Dahlager & Fredslund 2012, s ). som 1 Dele af materialet trækkes ud af helheden 2 Materialet sættes sammen på en ny måde 18

19 Første trin er helhedsindtryk. Her læser vi vores artikel samt debatbog igennem og lader teksten komme til orde. Dette gøres ved, at vi, i så stort omfang som muligt, forsøger at sætte vores forforståelse i parentes. Vi er bevidste om, at dette hverken er ønskværdigt eller muligt med en hermeneutisk tænkning, men ikke desto mindre er det hensigtsmæssigt, at vi tilstræber denne tilbageholdenhed i analysemetodens første del (ibid.). Vi har hver især læst både artikel og debatbog igennem flere gange, således at vi alle har kunnet bidrage til de næste trin i analysemetoden. I andet trin skal de meningsbærende enheder identificeres. Her stiller vi hverken spørgsmålstegn ved eller forsøger at finde en dybere mening med udsagnene i vores artikel og debatbog. Vores fokus er, hvad teksten siger, og ud fra dette foretager vi en meningskategorisering. I gennemgangen af artiklen fandt vi frem til 25 menings-bærende enheder i artiklen, og i debatbogen fandt vi frem til 76 meningsbærende enheder. For at skabe overblik har vi, i artiklen, markeret enhederne med en markør og inddelt de forskellige emner med numre. I debatbogen har vi skrevet de meningsbærende enheder ned på et papir, ligesom sidetal er noteret. De fundne kategorier fra trin to skal i trin tre gennemgås og operationaliseres. Dette er nødvendigt, fordi andet trin ofte resulterer i alt for mange kategorier, der overlapper hinanden. For artiklens vedkommende resulterede dette i 4 temaer (Bilag 3). I debatbogen fandt vi frem til 11 temaer (Bilag 4). Som det fremgår af begge bilag, fandt vi kategorier, der var fælles for såvel artikel som bog. I fjerde trin foregår en rekontekstualisering samt en hermeneutisk fortolkning. Det vil sige, at vi her har sat materialet sammen igen og dermed opnået mønstre mellem artikel og bog, som har ført til overordnede temaer. For vores vedkommende resulterede dette trin i 4 overordnede temaer: Omsorg og svigt, patientkrænkelse, kommunikation med patienten og magtesløshed (Bilag 5). Disse danner efterfølgende baggrund for vores analyse. Vi har valgt at anvende den induktive begrundelsesform, fordi det er vores erfaring og observationer, som skal lede os hen mod ny viden. Ved induktion bevæger man sig fra noget specifikt til noget generelt. 19

20 Det er imidlertid ikke muligt at arbejde frem mod noget generaliserbart i vores opgave, da vi vælger at undersøge, hvilken betydning det har for de specifikke patienter, som efterspørger aktiv dødshjælp, når det ikke er lovligt i Danmark, og ligeledes de sygeplejersker som oplever patienters ønske om hjælp til at dø i plejen. Man kan derfor sige, at vi arbejder ud fra noget specifikt med forsøg på at udlægge nogle tendenser (Birkler 2005, s ). 4.0 Problembearbejdelse I følgende afsnit vil vi analysere vores empiri. Efterfølgende vil vi diskutere analysens fund samt diskutere den metode vi har anvendt i opgaven. 4.1 Analyse For at skabe struktur er vores analyseafsnit inddelt i fire underafsnit, svarende til de overordnede temaer vi fandt frem til via vores hermeneutiske analysemetode Omsorg og svigt I vores artikel kan vi læse, hvordan sygeplejerskerne ofte føler skyld, fordi de mangler tid sammen med patienterne. Nogle af sygeplejerskerne giver udtryk for, at den manglende tid, i nogle tilfælde, kan være medvirkende til, at en patients ønske om aktiv dødshjælp styrkes (Bal et al. 2005, s. 594). Dette fordi manglende tid er lig med manglende omsorg. Det er derfor vores forståelse, at nogle patienter har ubesvarede spørgsmål vedrørende deres situation, og at dette kan fremprovokere et ønske om at dø. I tråd med ovenstående har nogle sygeplejersker observeret, at patienterne påvirkes af den travle atmosfære, som kan forekomme på en almen afdeling. Patienterne kan komme til at føle sig i vejen og undlader derfor at henvende sig til sygeplejerskerne i løbet af dagen. En sygeplejerske fortæller: A euthanasia request can come at a very awkward time because of work pressure and business on the ward. Sometimes your patient is left alone with his question (ibid.). Når patienterne på denne måde risikerer at stå alene med deres tanker og følelser omkring deres sygdom, så kan ønsket om at dø pludselig blive italesat. Den tidligere overlæge Ole Helmig taler om vigtigheden af at se hinanden. At tage sig tiden til at lytte til samt tale med patienterne har man i sundhedssektoren glemt en lille smule, siger han (Rasmussen & Fink 2014, s. 120). I tråd med dette skriver læge Jan-Helge Larsen i en rapport: Har jeg overhovedet mødt denne patient? Har vi været længe og intenst nok sammen, til at vi virkelig har kunnet mødes? Dette 20

21 møde tager tid. Har jeg taget mig tid dertil? Eller har jeg ikke haft lysten dertil, og hvorfor ikke? (ibid.). Fra et lægefagligt syn er der altså ligeledes fokus på, om patienten føler sig set. Fra patientperspektivet medfører en følelse af ikke at blive set, at livet med kroniske smerter kan føles endnu sværere. En kronisk smertepatient udtaler: Det at blive overset har ført til forseelse, som for mig har været værre end svigt. Jeg har følt det som intet mindre end overgreb (ibid., s. 121). I forhold til ovestående er det vores tolkning, at sygeplejersken skal være bevidst om, at manglende tid hos en uhelbredelig syg patient kan medføre, at dette opfattes som svigt, hvilket kan styrke ønsket om at dø Patientkrænkelse Ved gennemlæsning af vores valgte bog, blev vi opmærksomme på, at der blev skrevet meget om patientkrænkelse i den. Patienten fortæller eksempelvis: Krænkelse er, når dem, der skal hjælpe mig, ikke ser mig. Når de taler ned til mig. Ikke er interesseret i at lytte (Rasmussen & Fink 2014, s. 99). Samme patient udtaler endvidere, at krænkelsen får hende til at krympe såvel fysisk som psykisk. Krænkelsen kan føles fysisk i maven, når hun oplever negligering af sine menneskelige grundvilkår. Dette sker, når fagpersoner: overser mine behov for at føle ligeværd, anerkendelse og accept. Taler nedsættende eller hånligt om mig og mine værdier. Ignorerer og overskrider mine grænser og fortsætter trods protester (ibid.). Ovenstående viser os, at patienterne kan føle sig krænkede, hvis de ikke mødes med respekt, eller hvis de får en fornemmelse af ikke at blive mødt i øjenhøjde. Det er derfor vores tolkning, at sygeplejersken bør være opmærksom på de almenmenneskelige behov, der ligger i mødet mellem to personer. Dette, fordi vores empiri viser os, at patienten har behov for anerkendelse fra fagpersonalet, og anerkendelse er netop et af de almenmenneskelige behov Kommunikation med patienten I bogen giver en kronisk smertepatient udtryk for, at hun oftest ikke føler sig hverken hørt eller set, når hun møder nye fagpersoner. Hun bliver bedt om at fortælle sin version af historien kort, men det er som at få grise til at flyve at fortælle kort om hendes situation (Rasmussen & Fink 2014, s. 43). 21

22 Det at kommunikere er ensbetydende med store fysiske smerter for hende og dette kombineret med frustration over ikke at blive hørt gør mig efterhånden til en tikkende bombe, forklarer hun (ibid., s. 53). Endvidere kan vi læse, hvordan hun som patient tænker, at det bedste for mig vil selvfølgelig være, at lægen hjælper mig med at komme herfra (ibid., s.66). Dette er naturligvis ikke en mulighed qua den danske lovgivning, og hun reflekterer derefter videre alternativt at lægen taler med mig om det dilemma, jeg befinder mig i (ibid.). For fagpersonen kan det imidlertid være en udfordring at tale med en kronisk smertepatient. En læge udtaler: Fx den kroniske syge med smerter, som intet hjælper på, og som klager sig dag ud og dag ind. Der bliver jeg frustreret, har lyst til at ryste på hovedet af ham og gå min vej efter at have sat en eller anden betegnelse på ham, fx dum, umulig, besværlig patient osv. (ibid., s. 120). Det er vores forståelse, at kommunikationen her besværligøres, da lægen har en forforståelse omkring patienten, der medfører, at en horisontsammensmeltning ikke kan opstå. Lægen kan derfor ikke forstå patientens situation og frustreres i stedet over, at hidtil behandling ikke har hjulpet. Endvidere kan en tolkning være, at der i disse situationer ikke er meget, lægen kan gøre ud over at lytte. At lytte til en patients evige klager kan imidlertid være vanskeligt, hvilket medfører yderligere frustrationer for lægen. Efter at have læst bogen er det vores fortolkning, at den kvindelige patient oftest oplever at blive talt til frem for at blive talt med. I artiklen beskriver de medvirkende sygeplejersker, hvordan et tæt forhold til patienten ofte medfører bedre forudsætninger for at tale sammen om såvel sygdommen som patientens mestring af denne (Bal et al. 2005, s. 595). Vil du leve, til du dør? efterlader os imidlertid med det indtryk, at visse patienter møder et utal af fagpersoner gennem årene, og at dette besværliggør oparbejdelsen af et tæt forhold. Det må medføre en stor udfordring for de sygeplejersker, som kun har kort tid til at opbygge et tillidsforhold. I artiklen er de medvirkende sygeplejersker alle enige om, at de spiller en vigtig rolle i plejen af en patient, som ønsker aktiv dødshjælp. De nævner vigtigheden af at være aktiv lyttende samt observerende, da dette hjælper dem med at opnå større kendskab til patienten. Det er 22

23 sygeplejerskernes tanke, at de gennem deres kommunikation med patienten kan dæmpe dennes ønske om at dø. Dette fordi de får italesat mulighederne inden for palliativ pleje samt smertebehandling (ibid.) Magtesløshed. I artiklen beskriver sygeplejerskerne, hvordan de oplever en følelse af magtesløshed, når en patient efterspørger aktiv dødshjælp. Dette skyldes bl.a., at det kan være en udfordring for dem at finde den konkrete grund til patientens ønske. Nogle sygeplejersker tolker patientens ønske som et råb om hjælp, mere end et reelt ønske om at dø. Dette fordi de oplever, at patientens ønske forstærkes, hvis han er vred og stresset over sin situation. Ligeledes kan ønsket om at dø forsvinde, hvis frustrationerne mindskes eller fjernes (ibid., s ). Det er derfor essentielt, at sygeplejersken finder den bagvedliggende årsag til patientens efterspørgsel om aktiv dødshjælp, men hvis hun ikke kender patienten, kan hun ikke sætte sig ind i dennes livsverden. Dermed kan hun ikke få klarlagt den reelle grund, hvilket kan føre til en øget magtesløshedsfølelse (ibid., s.594). Som sygeplejerske kan det være en udfordring at forstå patientens situation, eftersom den ofte er for kompleks til fuldt ud at kunne forstås, hvis man ikke selv har gennemlevet det. Det er derfor vores tolkning, at sygeplejerskens forforståelse om aktiv dødshjælp kan danne baggrund for den holdning, hun har til patientens ønske. Det kommer tillige til udtryk i artiklen, at sygeplejersker, der er for aktiv dødshjælp, især føler sig magtesløse, fordi loven forhindrer dem i at opfylde patientens største ønske. Palliative sygeplejersker, der er for aktiv dødshjælp, oplever endvidere magtesløsheden i form af ambivalente følelser, hvor princippet om palliativ pleje strider imod deres egne overbevisninger om en lovliggørelse af aktiv dødshjælp (ibid., s ). Det er derfor vores tolkning, at sygeplejersken kan opleve en følelse af magtesløshed, der dels bunder i hendes egne overbevisninger og dels i de principper, hun arbejder efter. Også fra patientperspektivet gives der udtryk for følelsen af magtesløshed. I bogen fortæller en kvindelig patient, at ingen gør indsigelser, mens man er rask. Men i det øjeblik, man er fysisk hjælpeløs, er der andre, der overtager magten. Hun oplever, hvordan hendes krop svigter, og hvordan hun derfor ikke formår at hjælpe med havearbejde samt oprydning/rengøring. 23

24 Det får blandt andet den konsekvens, at det hus, hun har sammen med sin mand, må sælges, ligesom hjemmehjælpen får en stadig stigende magt over hendes hjem og hendes hverdag (Rasmussen & Fink 2014, s. 23). Ligeledes opstår følelsen af magtesløshed, når ovenstående patient er i kontakt med sundhedssektoren. Hun giver således udtryk for en følelse af, at hver tiende fagperson prøver at knække hende (ibid., s.27). Hendes følelse af afmagt tiltager, hver gang hun møder nye sundhedsprofessionelle. Følelsen af at skulle kæmpe mod fejlbehandling, overbelastning og fejlmedicinering alene kan virke fuldstændig lammende og den magtesløshed, hun føler, er ubeskrivelig (ibid., s. 34). Vores tolkning på ovenstående to afsnit er, at patientens følelse af magtesløshed er tilstedeværende, uanset om hun befinder sig hjemme eller i sundhedsregi. Det betyder, at hun ikke har mulighed for at slippe denne følelse og dermed er der risiko for, at ønsket om at dø forstærkes Sammenfatning Vores analyse viser os, at der er fire overordnede begreber, som har stor betydning fra såvel sygepleje- som patientperspektivet. Manglende tid i sundhedssektoren kan medføre misforståelser eller mangler i kommunikationen mellem fagpersonen og patienten, hvilket kan føre til en følelse af magtesløshed hos begge parter. Ifølge artiklen kan det endvidere få den konsekvens, at patienten føler sig svigtet og overset, hvilket kan resultere i, at patientens råb om hjælp italesættes som et ønske om aktiv dødshjælp. Dette til trods for at patienten ikke ønsker at dø, men derimod ønsker at blive set og hørt. I bogen kan vi ligeledes læse, hvordan det at blive set og hørt spiller en vigtig rolle. 4.2 Diskussion af analysens resultater Nedenstående diskussion er struktureret i underafsnit svarende til de fire overordnede begreber, som trådte frem i gennemarbejdelsen af vores analyseafsnit Manglende tid Vores analyse har vist os, hvordan det kan være svært, og til tider nærmest umuligt at finde den nødvendige tid til den enkelte patient. I Dagens Medicin kan man læse, at der årligt bruges op mod fuldtids sygeplejerskestillinger på unødvendig og langsommelig dokumentation (Hemmingsen 2012). 24

25 Man kan derfor insinuere, at dette kan være en af grundene til, at sygeplejerskerne mangler tid sammen med patienterne. Dette bakkes op af formanden for DSR, der udtaler, at det er et stort problem, eftersom den tid, der bruges på dokumentation, i stedet burde bruges på patienterne. Ifølge hende er hele essensen af sygepleje nemlig kontakten til patienten (Torpe 2012). Det var tidligere vores forforståelse, at den manglende tid primært havde konsekvenser for sygeplejerskerne i form af dårlig samvittighed samt udbrændthed & stress. Via arbejdet med vores empiri er vi imidlertid blevet opmærksomme på, at den manglende tid også kan få betydelige konsekvenser for patienterne. Dette fordi manglende tid, ifølge sygeplejerskerne, kan resultere i en følelse af manglende omsorg samt en følelse af at være i vejen, hvilket kan forstærke, eller føre til, patientens ønske om at dø. Ovenstående bakkes op af patienten i bogen, som oplever, at hun bliver krænket, når hun ikke føler sig set (Rasmussen & Fink 2014, s. 99). Det er her vores tanke, at denne krænkelse, sammen med hendes konstante smerter, fører til, at hendes ønske om at dø bibeholdes. I forbindelse med dette er det relevant at diskutere, om sygeplejerskernes manglende tid hos patienterne kan have så stor betydning, at det indirekte kan føre til et ønske om at dø. Efter at have læst vores artikel er det nærliggende for os at svare ja til ovenstående. På den anden side tegner vores bog imidlertid et billede af, at det for patientens vedkommende er hele den situation, hun befinder sig i, der gør, at hun ønsker at dø. For hende er det altså ikke den manglende tid med sundhedspersonalet, som spiller den største rolle. Det handler derimod mere om, at hun lever med konstante smerter, som ikke kan lindres. Oven i dette oplever hun, at sundhedspersonalet ikke lytter til hende, og man kan derfor diskutere, om dette er medvirkende til, at hun ønsker aktiv dødshjælp (ibid., s. 38). Ovenstående bakkes op af vores artikel, hvor sygeplejerskerne giver udtryk for, at nogle patienter står alene med deres tanker samt spørgsmål vedrørende deres situation (Bal et al. 2005, s. 594). Det er naturligvis svært for den enkelte sygeplejerske at ændre på de gældende regler og krav vedr. dokumentation. Det er derfor vores tanke, at sygeplejersken i stedet bør have fokus på at yde så optimal omsorg som muligt, på trods af den begrænsede tid hos den enkelte patient. 25

26 Det er i den forbindelse vores hypotese, at dette bedst gøres ved at være nærværende, aktiv lyttende samt udvise empati i hvert enkeltstående møde med patienten. Dette vil formentlig give patienten en øget følelse af at blive set og hørt. I bogen kan vi imidlertid læse, hvordan patientens ønske om at dø ikke forstærkes af, at hun ikke føler sig set eller hørt. Dette fordi hun grundet sine smerter er så plaget, at hun ønsker at dø. Derimod ser hun det som et vigtigt alternativ, eftersom aktiv dødshjælp ikke er muligt (Rasmussen & Fink 2014, s. 38, 66). En konsekvens af den manglende tid er endvidere, at det kan være en udfordring for sygeplejerske og patient at opbygge en relation. Vi formoder, at dette kan være en medvirkende årsag til, at patienten ikke taler med sygeplejersken om årsagen til ønsket om aktiv dødshjælp. Rita Nielsen, der er klinisk sygeplejespecialist og tidligere medlem af etisk Sygeplejeråd, fortæller om vigtigheden af, at man som sygeplejerske lader patienten fortælle om det helvede og de lidelser, han lever med. På den måde føler patienten sig set og hørt, og det vil tillige ofte betyde, at patienten får opbygget en tillid til, at sygeplejersken vil hjælpe ham efter bedste evne (Svennevig 2012). Ifølge både artiklen og Rita Nielsen lader det altså til, at sygeplejersken kan mindske eller fjerne patientens ønske om at dø, såfremt hun får en relation til ham, der er bygget på tillid. Hun skal derfor forsøge at bruge den sparsomme tid med patienten så effektivt som muligt, så patienten ikke føler sig overset. Dette er imidlertid ikke den holdning, vi støder på i bogen. Her kan vi læse, at en god relation til sundhedspersonalet er medvirkende til, at hun bedre kan udholde sit liv. Det fjerner imidlertid ikke hendes ønske om at få lov til at dø (Rasmussen & Fink 2014, s. 38) Kommunikation Som beskrevet i ovenstående afsnit bør man som sygeplejerske tage sig tid til at anerkende hver enkelt patient, selv med begrænset tid. Man kan i den forbindelse diskutere, hvordan dette bedst gøres. Det er her vores hypotese, at kommunikation spiller en afgørende rolle. Dette fordi alt svært, set med vores øjne, kan blive lettere at bære gennem italesættelse. Denne tanke bakkes op af sygehuspræst Christian Juul Busch, som blandt andet siger, at delt sorg er halv sorg (Busch 2012). 26

27 Vi har tidligere beskrevet, hvordan det kan føre til store frustrationer, når man, som patient ikke føler sig lyttet til. Ligeledes oplever sygeplejerskerne i artiklen, at ønsket om aktiv dødshjælp ofte fremprovokeres, hvis patienten føler sig frustreret eller vred (Bal et al. 2005, s. 593). Ifølge sygeplejeteoretikeren Virginia Henderson skal en sygeplejerske kunne lytte, hvis hun vil krybe ind under huden på en patient. Hun skal tillige være sensitiv over for non-verbal kommunikation og kontinuerligt forsøge at opmuntre patienten til at give udtryk for sine følelser (Henderson 2009, s. 18). Dette bakkes op af sygeplejerskerne i vores artikel, som tilsvarende fortæller om vigtigheden af aktiv lytning. Dette, fordi hun derigennem kan få et billede af, hvad der ligger til grund for patientens ønske om at dø. Sideløbende med den aktive lytning er det tilsvarende vigtigt at informere patienten om sundhedssektorens palliative muligheder. Dette eftersom det er sygeplejerskernes oplevelser, at nogle patienter efterspørger aktiv dødshjælp, fordi de frygter at ende deres liv med store smerter. Ved at give patienten information om palliative midler oplever sygeplejerskerne imidlertid, at de hos nogle patienter kan mindske dødsønsket (Bal et al. 2005, s. 595). Vi har tidligere skrevet, hvordan vi i bogen kan læse, at aktiv lytning har betydning for patienten, fordi det kan hjælpe hende til at udholde livet, eftersom hun ikke har mulighed for at få aktiv dødshjælp. Derimod vil information om palliative midler ikke hjælpe hende, idet hun ikke fuldstændig kan smertedækkes. Aktiv lytning er dog stadig, efter vores mening, en vigtig del af sygeplejen til såvel denne patient som til andre patienter, der ønsker at dø. Vi har imidlertid via vores praksis erfaret, at mange sygeplejersker støder på udfordringer i forbindelse med ovenstående. Vi har i vores redegørelse beskrevet, hvordan mennesket er tilbøjelig til at tage afstand til det, der er relateret til døden. En nem antagelse kan derfor være, at dette er grunden til, at sygeplejerskerne undgår samtalen om det emne. Ifølge Bent Falk hænger udfordringen imidlertid ikke sammen med, at emnet i sig selv er svært. Det er derimod hans tanke, at udfordringen ligger i, at sygeplejersken simpelthen ikke ved, hvad hun skal sige, når hun pludselig befinder sig i denne situation (Falk 2010, s. 14, 20-21). 27

28 Det er imidlertid vores tanke, at man ikke kan generalisere i forhold til det at tale om døden. Der vil naturligvis være sygeplejersker, som ikke ved, hvordan de skal reagere, og derfor ikke ved hvad de skal sige, når de konfronteres med førnævnte situationer, hvilket gør at de undgår patienter for hvem døden fylder meget. I vores redegørelse skrev vi imidlertid, hvordan samfundet tager afstand til døden og der vil derfor, efter vores mening, tilsvarende være sygeplejersker, som gennem deres opvækst har lært at tage afstand til døden. I tråd med dette er det Virginia Hendersons tanke, at sygeplejerskens selvindsigt påvirker hendes evne til at udføre jobbet som sygeplejerske. Sygeplejersken skal, ifølge hende, kende sine egne holdninger og tanker om eksempelvis døden for at kunne tale med patienten om det (Henderson 2009, s. 18). Vi har endvidere beskrevet tidligere, hvordan det kan være svært for sygeplejersken at sætte sig ind i patientens situation. Ifølge sygeplejerskerne i artiklen er det imidlertid af stor betydning, hvis man skal tale om døden, at man har opnået horisontsammensmeltning med patienten. Dette er en nødvendighed for til fulde at forstå hans situation. Såfremt sygeplejersken har svært ved at forstå patientens situation, kan det medføre, at patienten ikke føler sig lyttet til. For at forebygge dette er aktiv lytning, efter vores mening, et af sygeplejerskens bedste redskaber. Dette, fordi aktiv lytning, som vi tidligere har beskrevet, hjælper sygeplejersken med at krybe ind under huden på patienten og derigennem få opbygget et tillidsfyldt forhold. Endvidere vil det, efter vores mening, medføre, at patienten føler sig set og respekteret som menneske Magtesløshed Via vores analyse har vi fået klarlagt, hvordan sygeplejerskerne kan opleve en magtesløshed, når de interagerer med en patient, der ønsker aktiv dødshjælp. Denne magtesløshed opstår blandt andet, fordi det, patienten ønsker, ikke kan efterkommes qua den danske lovgivning. Nogle sygeplejersker giver tillige udtryk for en magtesløshed, der bunder i, at aktiv dødshjælp strider mod princippet om palliativ pleje. Vi kan imidlertid læse, at følelsen af magtesløshed fra patientperspektivet nærmere udspringer af måden, hvorpå man bliver mødt af sundhedssektoren (Rasmussen & Fink 2014, s , 53, 65). 28

29 I artiklen beskriver sygeplejerskerne, hvordan de, i travle perioder, ligefrem undgår de patienter, der fortæller, at de ønsker aktiv dødshjælp. Dette fordi et sådant ønske kræver, at det følges op af dybdegående samtaler, hvilket er tidskrævende. Sygeplejerskerne oplever imidlertid, at patienterne ligeledes påvirkes af den travle atmosfære. Dette tilmed i en sådan grad, at de som udgangspunkt afholder sig fra at henvende sig til sygeplejerskerne (Bal et al. s. 594). For at forebygge dette bør sygeplejersken, som vi tidligere har beskrevet, disponere over sin begrænsede tid, således at hun har tid til at lytte til patienten. Det kræver imidlertid, at sygeplejersken er villig til at prioritere patienten i stedet for at undgå en samtale, selvom tiden kan presse hende. Ovenstående peger mod en problematik, som vi tidligere har været inde på; at patienterne ikke føler sig set eller hørt. Det er især her, de oplever en magtesløshed. Sygeplejeteoretiker Katie Eriksson skriver i den forbindelse, at patienterne er mere bange for at blive ensomme, ladt i stikken samt for ikke at modtage respons fra sygeplejersken, end de er for ikke at få lindring ift. eksempelvis smerter (Eriksson 2012, s. 91). Dette modsiges imidlertid af en patient, der netop grundet smerter oplever, at ønsket om aktiv dødshjælp overskygger alt andet. Selvom det for hende også er af stor betydning, at hun føler sig lyttet til, så vil dette for hende altid kun være et alternativ. Hun mener således ikke, at forståelse fra sundhedspersonalet kan mindske hendes ønske om at dø (Rasmussen & Fink 2014, s ). For os, som kommende sygeplejersker, medfører dette en følelse af frustration, eftersom vi netop har valgt dette studie, fordi vi ønsker at gøre en forskel for hver enkelt patient Patientens råb om hjælp Vores analyse viser os, at patienterne, i mange tilfælde, hverken føler sig set eller hørt. Endvidere tyder meget på, at dette kan have store konsekvenser for patienter, eftersom det kan fremprovokere eller øge ønsket om aktiv dødshjælp. Man kan derfor diskutere, om patientens klager, i nogen tilfælde, er et forsøg på at blive set og hørt. I artiklen fortæller sygeplejerskerne, hvordan de netop oplever, at patientens ønske om at dø er et udtryk for et råb om hjælp, der udspringer af den lidelse, han befinder sig i. Ligeledes oplever de, hvordan ønsket forstærkes, hvis patienten er vred eller stresset (Bal et al. 2005, s. 592). 29

30 Ifølge Katie Eriksson er truslen om tilintetgørelse, kombineret med visheden om, at man skal dø uden nøjagtig at vide hvordan eller hvornår, årsag til ubeskrivelig lidelse for det syge menneske (Eriksson 2012, s. 88). En patient beskriver, hvordan lidelse for hende er forbundet med det at være kronisk smertepatient. Ofte oplever hun, at fagpersonalet ikke lytter til hende, men at de, i stedet for at anerkende hendes smerter, lægger hende i den kasse, der hedder psykisk syg, fordi hun anses som værende besværlig. Ligeledes oplever hun, hvordan flere smertelæger ikke lytter, når hun fortæller, at hun ikke tåler medicin. De fortsætter ufortrødent deres forsøg på at smertedække hende, og egentlig medfører dette blot, at hendes lidelse øges (Rasmussen & Fink 2014, s. 57). Vi har tidligere skrevet et citat fra en læge, hvori han giver udtryk for den frustration, der er forbundet med at være sammen med en patient, som er kronisk syg med smerter (ibid., s. 120). Dette tegner et billede af, at det kan være frustrerende for sundhedspersonalet, at interagere med en patient, der konstant klager over sine smerter. I de Sygeplejeetiske Retningslinjer står der imidlertid, at sygeplejersken bl.a. har et fagligt, etisk samt personligt ansvar for at yde omsorg til patienter, som har behov for sygepleje (Sygeplejeetisk Råd 2014, s. 5). Eftersom dette også gælder patienter med kroniske smerter, bør fokus rettes bort fra frustrationerne og i stedet rettes mod, hvorfor nogle patienter klager, som de gør og hvad man som sygeplejerske har mulighed for at gøre. Katie Eriksson beskriver, hvordan man i plejen ofte støder på patienter, som har givet op. Den opgivende følelse kan skyldes, at patienten ikke længere har kræfter til at kæmpe. I sådanne situationer mener hun, at spørgsmålet om aktiv dødshjælp ofte bliver aktuelt (Eriksson 2012, s. 89). Et eksempel på dette er Jane Hoffmann, som vi kort introducerede i vores redegørelse. Hun var bevidst om, at hendes sygdom udelukkende ville progrediere og det liv, hun havde i vente, ville, set med hendes øjne, blive uværdigt. Ud fra de interviews, der er lavet med Jane op mod hendes død, kan man tolke, at hun imidlertid ikke så det, som om hun gav op. Derimod var det hendes tanke, at hun gav sig selv en uvurderlig gave. Dette illustrerer for os, at der findes patienter, eksempelvis hende vi følger i bogen, for hvem lidelsen føltes så ubærlig, at døden ikke blot bliver sidste udvej, men også en gave. 30

31 Dette fortæller os, at vi på den ene side kan læse om patienter, som grundet manglende omsorg i plejen udvikler et ønske om aktiv dødshjælp. På den anden side fortæller bogen os, at der imidlertid ligeledes findes patienter, for hvem døden er den eneste udvej, ligegyldigt hvilken pleje de modtager. Ovenstående fortæller os, at man ikke altid kan tolke patientens ønske om aktiv dødshjælp som et råb om hjælp. Der er dog visse tilfælde, hvor det gør sig gældende. Det er derfor op til sygeplejersken at finde frem til den bagvedliggende grund til patientens ønske, således at hun bedst muligt kan hjælpe ham. 4.3 Sammenfatning Den manglende tid til patienterne i sundhedssektoren kan medføre, at patienterne ligger alene med deres tanker og følelser omkring døden, hvilket i nogle tilfælde kan forstærke ønsket om at dø. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet, da nogle patienter, herunder patienten fra bogen, allerede er fuldstændig afklaret med deres beslutning om at dø. Dette eksempelvis grundet smerter, der ikke kan lindres. Den manglende tid kan tillige få den konsekvens, at mange patienter ikke føler sig set og hørt. Dette kan føre til en følelse af magtesløshed, der i nogle tilfælde kan fremprovokere ønsket om at dø. Aktiv lytning er derfor en væsentlig faktor, når man som sygeplejeske skal pleje patienter, der ønsker at dø. Tilsvarende er det en vigtig faktor, at sygeplejersken informerer patienten om de eksisterende palliative muligheder, idet frygten for at skulle dø med store smerter ligeledes kan øge/fremprovokere hans ønske om aktiv dødshjælp. For nogle patienter er det imidlertid ikke væsentligt at tale om palliation, da dette ikke er relevant for disse patienter. Dette eftersom de palliative muligheder hos visse smertepatienter simpelthen ikke er tilstrækkelige, og derfor ikke vil medføre en ændring af deres ønske. 4.4 Diskussion af metode Vi havde initialt talt om at lave et interview, men da vi ikke kunne få en aftale med et hospice på et tidligere modul, valgte vi i stedet at lave et litteraturstudie. I vores efterfølgende litteratursøgning fandt vi en forskningsartikel, som besvarer mange af de spørgsmål, vi ville have stillet sygeplejerskerne på Hospice. 31

32 Man kan derfor diskutere, om det ville have været tidspilde for sygeplejerskerne at besvare nogle spørgsmål, der allerede er forsket i. For vores vedkommende ville et interview imidlertid have betydet, at vores empiri ville have været af dansk oprindelse samt af nyere dato end den valgte artikel. Selvom vi har anvendt en forskningsartikel af ældre dato, har vi ikke oplevet, at dette har haft betydning for vores samlede resultat. De emner, artiklen berører, er aktuelle for debatten i Danmark i dag og det er derfor relevant for os at bruge den. På den anden side kan vi aldrig med sikkerhed vide, om vi, under vores litteratursøgning, har overset en artikel af nyere dato eller en, der er dansk, som ville have været mere relevant. Eftersom vi har anvendt en kvalitativ metode, har vi med fordel kunne benytte informanternes subjektive livsverden for at opnå svar på vores problemformulering. Man kan diskutere, om vi kunne have anvendt noget empiri, der inddrog flere patienters synspunkter for at opnå et nuanceret syn på patientperspektivet. Det er imidlertid særdeles begrænset, hvor mange forskningsbaserede undersøgelser, der er foretaget i Danmark om dette emne. Vi har derfor valgt en dybdegående dansk debatbog, der fokuserer på en patient, men som også drager paralleller til andre patienter/borgere. Ved at vælge denne specifikke debatbog, er ulempen imidlertid, at det bliver vanskeligt at tegne et nuanceret billede af problematikken omkring aktiv dødshjælp, fordi bogen udelukkende taler for aktiv dødshjælp. Vi mener dog alligevel, at vi opnår et nuanceret billede på problematikken, idet vi anvender artiklen, der taler såvel for som imod. Vi mener, at den hermeneutiske metode har været brugbar i denne type opgave, fordi denne metode tager udgangspunkt i menneskets subjektive oplevelser, og dette er relevant, når vi skal besvare vores problemformulering. Metoden har imidlertid den svaghed, at den ikke vil lede os mod en endegyldig sandhed. Derimod vil den føre til antagelser, baseret på empirien, om hvordan sygeplejersken skal yde omsorg til patienter, som ønsker aktiv dødshjælp. Vi kunne dog ikke besvare vores problemformulering uden at arbejde med en kvalitativ tilgang, fordi det er en nødvendighed at sætte sig ind i sygeplejerskens og patientens subjektive oplevelser for at finde frem til, hvordan sygeplejersken skal handle. Endvidere har hermeneutikken den ulempe, at man aldrig bliver færdig med at fortolke og derfor aldrig kan sige, at man er nået frem til en endegyldig konklusion. 32

33 Vi kan ligeledes ikke være sikre på, om vi har tolket tilstrækkeligt og rigtigt for at finde det væsentlige frem. Med den hermeneutiske metode kan man altså risikere at ende med en positiv overfortolkning, hvor man ikke lader teksten tale, men i stedet lader sin egen forforståelse styre (Dahlager & Fredslund 2012, s. 175, 180). Vi har imidlertid været bevidste om dette og har således forsøgt at lade teksten tale, selvom vi i løbet af dette projekt har erfaret, at det er svært at slippe sin egen forforståelse, når man analyserer og fortolker sin empiri. 5.0 Konklusion Vores analyse og diskussion har vist os, at flere ting spiller ind, når en patient efterspørger aktiv dødshjælp. Vi har blandt andet fundet frem til, at sygeplejerskens manglende tid hos patienten kan spille en væsentlig rolle i forhold til, hvorvidt ønsket om aktiv dødshjælp kan blive forstærket hos nogle patienter. Dette fordi sygeplejerskernes begrænsede tid kan medføre, at de ikke føler sig set og hørt. Endvidere kan den manglende tid betyde, at patienten ofte er overladt til sig selv. Når han på den måde kommer til at ligge alene med sine mange spørgsmål, kan ønsket om at dø ligeledes forstærkes. Vi har ligeledes fundet frem til, at nogle patienter er så fast besluttet på at ville dø, at den manglende tid ikke nødvendigvis spiller en rolle i forhold til at fremmane dette ønske. For disse patienter handler det nærmere om, at det er et vigtigt alternativ at føle sig set og hørt, når aktiv dødshjælp ikke er en mulighed. Holder man ovenstående op mod vores problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken yde omsorg til de patienter, der ønsker aktiv dødshjælp, når dette ikke er tilladt i Danmark? vil en uundgåelig konklusion være, at sygeplejersken skal disponere over sin tid på en sådan måde, at hendes patienter føler sig set og hørt. En måde, hvorpå hun kan gøre dette, er gennem nærvær samt ved at udvise empati. Når tiden er sparsom, må hun stile efter at være til stede i nuet i hvert enkelstående møde med patienten. Vi har endvidere fundet frem til, at kommunikation har stor betydning for, hvorvidt patienten føler sig respekteret som menneske. Ligeledes kan den rette kommunikation betyde, at det, der er svært, bliver nemmere at bære. 33

34 Sygeplejerskens omsorg til de patienter, der udtrykker ønske om aktiv dødshjælp, skal derfor blandt andet effektueres gennem aktiv lytning, da dette kan skabe et tillidsforhold imellem sygeplejerske og patient, hvilket kan opfordre patienten til at italesætte sine tanker og følelser. Flere sygeplejersker oplever, at nogle patienters ønske om aktiv dødshjælp nærmere er et råb om hjælp. Ved at skabe et tillidsforhold, har sygeplejersken imidlertid mulighed for at finde frem til den bagvedliggende grund til ønsket om aktiv dødshjælp. Hun må dog erkende, at der vil forekomme patienter, for hvem døden syntes at være den eneste udvej, uanset hvilken pleje hun giver dem. I tråd med ovenstående er det ligeledes vores konklusion, at sygeplejersken skal sikre sig, at patienter, der ønsker aktiv dødshjælp, får den rette information vedrørende sundhedssektorens palliative muligheder for derigennem at sikre, at patientens ønske ikke bygger på manglende viden om smertelindring. Vi kan dog konkludere, at nogle patienter ikke kan smertelindres, og at sygeplejersken i dette tilfælde i stedet skal have fokus på aktiv lytning, nærvær samt sympati. Sidst, men ikke mindst, er det en afgørende faktor, når sygeplejersken skal yde omsorg til patienter, der ønsker aktiv dødshjælp, at hun er afklaret med det faktum, at hun, uanset egne holdninger, ikke må opfylde patientens ønske. Frustrationer, der hænger sammen med, at hun qua den danske lovgivning ikke kan/må udøve aktiv dødshjælp, bør hænges i garderoben, således at hun ikke videregiver disse til patienten. 6.0 Perspektivering Gennem projektet har vi opnået en bredere forståelse for begrebet aktiv dødshjælp. Ligeledes har vores empiri medført, at vi er blevet bevidste om langt flere nuancer af problematikken. Sideløbende med dette har vi oplevet, at mange spørgsmål er dukket op. Flere af disse har vi fået besvaret gennem vores empiri, men i særdeleshed spørgsmålet om, hvordan den enkelte danske sygeplejerske forholder sig til aktiv dødshjælp er endnu ubesvaret, da det ikke har været muligt for os at finde en dansk undersøgelse, der omhandler netop dette. Vi har imidlertid erfaret, at sundhedssektoren overordnet er imod aktiv dødshjælp, idet såvel Lægeforeningen som Sygeplejeetisk Råd er imod en legalisering (PAVI 2014). Tilsvarende er Etisk Råd, som vi tidligere har beskrevet, modstander af en legalisering 34

35 af aktiv dødshjælp. Eftersom Folketinget rådfører sig hos Etisk Råd, er de ligeledes mod en legalisering. Formand for Sygeplejeetisk Råd, Lone Langkjær, udtalte i 2012, at når hverken lovgivning eller etik tillader eutanasi, så må Sygeplejeetisk Råd naturligvis også sige nej. Ligeledes udtalte Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, i 2012, at de må tage klar afstand fra en opgave, der har til formål at tage livet af andre. Dette er, ifølge ham, først og fremmest af hensyn til patienterne (ibid.). I vores redegørelse skrev vi, hvordan en undersøgelse lavet af Palliativt Videnscenter viste, at op mod 71 % af den danske befolkning er for aktiv dødshjælp til mennesker, der ønsker at dø, fordi de lever med en livstruende sygdom (PAVI 2013, s. 12). Langt den overvejende del af samfundet lader altså til at være for aktiv dødshjælp. Det giver anledning til refleksion, at der er så stor differens mellem holdningen blandt offentligheden kontra sundhedssektoren, og det kunne være interessant at se nærmere på, hvad der kan være årsagen til denne forskel. Det er vores hypotese, at de danske medier spiller en afgørende rolle i forbindelse med ovenstående, fordi såvel blade og aviser som tv primært beskæftiger sig med det, der taler for aktiv dødshjælp. Vi har derigennem blandt andet fulgt Jane Hoffmann, Jane Aamund, Jesper Klein, Diana Benneweis, Lise-Lotte Norup samt mange andre, der alle taler for aktiv dødshjælp. Endvidere har der gennem den senere tid været stort fokus på Bille Augusts nyeste film Stille Hjerte, der ligeledes handler om problematikken omkring aktiv dødshjælp/assisteret selvmord. Sværere bliver det imidlertid, hvis vi søger artikler eller tv-programmer, der taler imod. DR1 viste 25. januar 2012 dokumentaren Mit lykkelige liv som grøntsag om Birger Bergmann Jeppesen, der som følge af sin ALS-lidelse er lam fra top til tå og nu kun formår at blinke med øjnene. At Birger stadig lever skyldes udelukkende, at han for år tilbage fik indopereret en respirator. På trods af dette lever Birger et lykkeligt liv. Efter hans eget udsagn faktisk lykkeligere, end da han var rask. Dokumentaren er ikke ment som værende direkte imod aktiv dødshjælp, men holdes den eksempelvis op mod Jane Hoffmann, der havde nøjagtig samme lidelse som Birger, tegner den dog et billede af, at der altid findes to sider af samme sag. 35

36 Det er derfor bemærkelsesværdigt, at medierne gennem flere måneder fulgte Jane tæt, hvorimod dokumentaren om Birger ikke fik samme store mediebevågenhed. Dette kan imidlertid give en forklaring på, hvad der kan ligge til grund for, at det danske samfund overvejende er for aktiv dødshjælp. En decideret implementering af aktiv dødshjælp er naturligvis ikke mulig qua den danske lovgivning. Vi vil i stedet, med baggrund i dette bachelorprojekt, fremadrettet forsøge at rette sygeplejerskernes opmærksomhed mod de patienter, der italesætter deres ønsker vedrørende aktiv dødshjælp, for derigennem at bidrage til optimal pleje og omsorg. I særdeleshed tænker vi i den forbindelse, at vi vil forsøge at sprede budskabet om, hvordan ønsket kan være et udtryk for andre problematikker. Dermed ikke sagt, at man som sygeplejerske skal tolke alle ønsker om aktiv dødshjælp på den måde, men man skal bestemt være klar over, at det i nogle tilfælde er sådan. Vi vil endvidere, i vores fremtidige stilling, forsøge at implementere aktiv lytning samt informerende samtaler om de palliative muligheder som en fast del af plejen til patienter, der giver udtryk for et ønske om at ville dø. Ligeledes er det vores håb, at vi, med baggrund i dette projekt, kan bidrage til at danske sygeplejersker får øget lyst, og mod, til at tale med deres patienter om døden og at gøre det på en sådan måde, at empati, nærvær, aktiv lytning samt forståelse bliver en fast bestanddel af kommunikationen. Vi har tidligere beskrevet, hvordan manglende tid kan være et stort problem. Dette kan tillige besværliggøre implementeringen af de tiltag, vi har nævnt i de foregående afsnit. Såfremt de sygehusansatte sygeplejersker vælger, at prioritere tiden med patienterne højere, vil det nemlig, efter vores mening, uvilkårligt få den konsekvens, at andre arbejdsopgaver skal vælges fra, hvilket kan føre til andre problematikker eksempelvis kollegiale uenigheder. Endvidere kan der, som følge af den manglende tid, opstå endnu en barriere af etisk form. Som tidligere nævnt er sygeplejersken forpligtiget til at lindre. Det har hun blandt andet mulighed for at gøre via dybdegående samtaler med patienten. På den anden side er hun ligeledes forpligtet til at varetage øvrige arbejdsopgaver såvel de sygeplejefaglige som de administrative. Hensynet til patienten kan derfor komme i konflikt med hensynet til de øvrige regler og retningslinjer. 36

37 Endvidere er der forpligtelser, som er relateret til de almenmoralske værdier, der gælder i vores samfund og til de personlige holdninger og opfattelser, som vi alle har med i rygsækken. Etisk set er det klart, at loyaliteten bør ligge hos den svageste part, i det her tilfælde den patient, der ønsker aktiv dødshjælp. I praksis kan det imidlertid være svært, og til tider umuligt, at handle derefter, hvilket kan være en stor barriere for den enkelte sygeplejerske Vi skrev indledningsvis, at vores intention med dette projekt var at øge vores viden om aktiv dødshjælp for bedre at kunne yde den rette omsorg, såfremt vi i praksis møder patienter, der ønsker dette. Dette for bedre at kunne yde den rette omsorg, såfremt vi i praksis møder patienter, der er nået til et punkt, hvor situationen for dem synes fuldstændig ubærlig og uløselig, og som resultat deraf ønsker aktiv dødshjælp. Ligeledes lod vi vores forforståelse tale, da vi skrev, at første skridt på vejen måske var at erkende, at der findes mennesker i Danmark, som lever uden at have et liv. Og at de, som følge deraf, ikke længere føler, at vi som sygeplejersker kan hjælpe dem. Det er stadig vores forståelse, at disse mennesker findes, men vores udvidede horisont har medført, at vores afsluttende ord må være, at intet menneske fortjener at stå alene med deres tanker og/eller frygt. Det er derfor vores håb, at vi fremadrettet kan bidrage til implementeringen af, at hver enkelt patient føler sig set og hørt i sundhedssektoren. Måske kan vi derigennem vise patienten, at sygeplejerskerne ønsker at hjælpe, selv når alt ser sortest ud? 37

38 7.0 Referenceliste Referenceliste Bal, N. D. et al., Involvement of nurses in caring for patients requesting euthanasia in Flanders (Belgium): A qualitative study [Online], International Journal of Nursing Studies, 43, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Birkler, J., Filosofi & Sygepleje. Kbh.: Munksgaard Danmark. Birkler, J., Videnskabsteori, en grundbog. 2. oplag. Kbh.: Munksgaard Danmark. Bonnesen, K., Skjelborg, T. C. B. & Thersholt, D., Det sidste kapitel en bog om begravelser. Kbh.: Kristeligt Dagblads Forlag A/S. Busch, C. J., Håbets mange betydninger [Online], Webforum for aandeligomsorg.dk, [ca. 5 s.]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Dahlager, L. & Fredslund, H., Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse. I S. Vallgårda & L. Koch red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Kbh.: Munksgaard, s Den store Danske, Danmark - kirkelige og religiøse forhold [Online, Leksikon]. Kbh.: Gyldendals åbne encyklopædi. Tilgængelig fra: ekirke/danmark_(kirkelige_og_religi%c3%b8se_forhold). [Lokaliseret ]. 38

39 Det Etiske Råd, Behandling af døende - de svære beslutninger [Online, hæfte]. Kbh.: J. H. Schultz Grafisk. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Det Etiske Råd, Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp [Online, hæfte]. Kbh.: Det Etiske Råd. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Falk, B., At være der hvor du er - Opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale. 3. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Hemmingsen, M., Sygeplejersker bruger mere tid på dokumentation [Online], Dagens Medicin, [ca. 1 s.]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Justitsministeriet, Bekendtgørelse af straffeloven. LBK nr. 871 af 04/07/2014. Lov om det Etiske Råd. Lov nr. 208 af 31/03/2004. Undervisningsministeriet. Sterilisation og eutanasi [Online], Folkedrab.dk, [ca. 1 s.]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Nørgaard, J. R., Medicinske fagudtryk - en klinisk ordbog med kommentarer. 3. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Danskerne om livet med sygdom og død [Online, Pixi-rapport]. Kbh.: PAVI. 39

40 Tilgængelig fra: _web_januar_2013_1.sflb.ashx. [Lokaliseret ]. PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Debat om aktiv dødshjælp [Online], PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, [ca. 2 s.]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Rasmussen, H. H., Vil du leve, til du dør? - en debatbog om dødshjælp. Kbh.: Forlaget Mellemgaard. Stokkebæk, A., Døden og den døende. I A. Stokkebæk Sundhedspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Svennevig, B., Vi skal turde spørge til patientens ønske om at dø [Online], Sygeplejersken, årg. 2012, nr. 12, s Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Sygeplejeetisk Råd, Aktiv dødshjælp for eller imod [Online], Dansk Sygeplejeråd, [ca. 2 s.]. Tilgængelig fra: %E2%80%93-for-eller-imod.aspx. [Lokaliseret ]. Sygeplejeetisk Råd, Sygeplejeetisk Råd Etiske spørgsmål og refleksion [Online, hæfte]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. 40

41 Torpe, M., Mindre tid til patienter: Sygeplejersker bruger mere tid bag skrivebordet [Online], DR Nyheder, [ca. 2 s.]. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Yalom, I. D., Som at se på solen, at leve med døden. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Zøllner, L., Selvmord lovgivning, etik og moral. Hæfte [Online]. Odense: Center for selvmordsforskning. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ]. Anvendt referencesystem: Harvard 41

42 8.0 Bilag Bilag 1 42

Top Articles

Latest Posts

Article information

Author: Sen. Ignacio Ratke

Last Updated: 10/31/2022

Views: 6007

Rating: 4.6 / 5 (76 voted)

Reviews: 83% of readers found this page helpful

Author information

Name: Sen. Ignacio Ratke

Birthday: 1999-05-27

Address: Apt. 171 8116 Bailey Via, Roberthaven, GA 58289

Phone: +2585395768220

Job: Lead Liaison

Hobby: Lockpicking, LARPing, Lego building, Lapidary, Macrame, Book restoration, Bodybuilding

Introduction: My name is Sen. Ignacio Ratke, I am a adventurous, zealous, outstanding, agreeable, precious, excited, gifted person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.